Flex familie rådgivning

Flex Familie Rådgivning

Flex Familie Rådgivning (FFR) er et mobilt og fleksibelt døgntilbud til udsatte børn, unge og deres familier i eget hjem.

 

Anbringelser er kostbare og gentagne undersøgelser har vist, at de ikke har den tilsigtede effekt hverken for børn og unge eller for deres familier (Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2009).

Det er derfor særligt vigtigt at sikre sig, at en anbringelse nu også er den rigtige løsning både af hensyn til børnenes og familiernes udvikling og trivsel men også for at sikre, at kommunen investerer i holdbare løsninger.

  • Hurtig indsats – opstart max. 3 dage efter henvendelse
  • Udredningsforløb strækker sig typisk fra 1 – 4 måneder
  • Mindst mulig indgriben i familien
  • Skriftlig tilbagemelding hver 6-8. uge til socialrådgiver - kan benyttes direkte i § 50-undersøgelsen
  • Der udarbejdes sikkerhedsplaner, der passer på barnet
  • Synliggørelse af forældrekompetencen
  • Partnerskab med familie og kommune ud fra beskrevne mål


Målgruppe
Familier med børn i alderen 0 – 17 år hvor der er usikkerhed og/eller bekymringer om forældrekompetence og børnenes trivsel, og hvor forvaltningen overvejer en anbringelse.

 

Fleksibelt døgntilbud
Vi mener, at et mobilt og fleksibelt døgntilbud til udsatte børn, unge og deres familier er et nødvendigt supplement til nuværende sociale indsatser.
Flex Familie Rådgivning matcher kommunens interesse i at vælge de tilbud, der giver mest mulig kvalitet for den enkelte familie. Enten som et alternativ til anbringelse uden for hjemmet eller som et tilbud, der skal sikre tryghed, stabilitet og udvikling for børn, unge og forældre, imens familiens situation undersøges.


Flex Familie Rådgivning placerer sig mellem kommunale støtteforanstaltninger til børn, unge og familier med særlige vanskeligheder og døgnforanstaltninger i form af opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner.
Dermed er Flex familierådgivning et supplement til de kendte sociale foranstaltninger.

Fleksibilitet i tilbuddet
Støtten ydes, når der er behov for den og leveres døgnet rundt alle ugens dage, hele året rundt. 2-4 socialkonsulenter er tilknyttet familierne. Dette øger fleksibiliteten og sikrer, at familien kan få støtte, når der er behov for det.

Du er velkommen til at kontakte os på e-mailadressen info@move1-konsulent.dk eller på telefon 31 499 800, hvis du ønsker mere information, eller hvis du vil aftale et personligt møde for at afdække, om vi skal etablere et samarbejde.

"Uden Move1 var der ikke sket de store forandringer – største forskel er at jeg kan bevare roen under konflikter med Alex, jeg har lært at takle det anderledes"

Maria og Joe - forældre

Har du brug for professionel sparring?

Ring til mig og lad os tage en snak om hvilke løsninger Move1 har til dig og din arbejdsplads.