§54 Støtteperson til forældre til anbragte børn

Støtteperson §54 til forældre

 

I henhold til Serviceloven §54 skal kommunen tilbyde forældre en støtteperson, når et barn skal anbringes, er anbragt eller skal hjem igen.

Erfaringer viser, at forældre til anbragte børn og unge har stor gavn af en støtteperson. Det giver bl.a.:

  • en styrket kontakt mellem forældre og barn.
  • overskud og bedre forståelse for barnet og dets problemer.
  • en mere glad forælder.
  • en personlig styrke/indre ro.

 

I Move1 har vi erfarne socialkonsulenter, der fungerer som solide støttepersoner til forældre, hvis barn/børn er anbragt. Vi tilbyder en støtteperson, der kan: 

  • støtte og at lytte til forældre.
  • støtte forældre i at bevare og forbedre kontakten til deres barn.
  • hjælpe forældre med forberedelserne til møder samt støtte under og efter møderne.
  • deltag i møder efter forældres eget ønske.
  • hjælpe til et godt og respektfuldt samarbejde med anbringelsessted og kommune.
  • hjælpe forældre med at læse og forstå dokumenter og beslutninger.

 

Vi har hjulpet og støttet mange forældre gennem årene, og vi ved, hvor hårdt og krævende det er forældre at stå i en anbringelsessituation. Nedenfor kan du høre Cecilie fortælle sin historie, herunder hvilken forskel en støtteperson fra Move1 har gjort for hende i hendes situation. 

 

Læser du med som privatperson?

Vi kan ikke hjælpe dig med at få dit barn hjem. Men vi kan give dig den støtte, som du har brug for, så både du og dit barn trives med situationen.

  • Vi er privatpraktiserende og uafhængige af kommunen.
  • Vi taler kun med din sagsbehandler eller andre samarbejdspartnere, når du er til stede.
  • Vi har indgående kendskab til loven om din retssikkerhed og om dit barns retsbeskyttelse.

Hvordan får du en støtteperson?

  • Du kan kontakte din sagsbehandler i kommunen.
  • Du kan kontakte Move1 for et uformelt møde.
  • Det er din sagsbehandler, der skal bevilge timetal og støtteperiode.

Bemærk: Det er gratis for dig at have en støtteperson.

 

Se vores forældrefolder

Har I brug for professionel sparring?

Ring til mig og lad os tage en snak om, hvilke løsninger Move1 kan tilbyde jer.