§85 Støtteperson til voksne

§85 Støtteperson til voksne

 

Move1 tilbyder at fungere som støtte- og kontaktperson for socialt udsatte og isolerede personer i alderen 18-64 år. Det overordnede mål for Move1’s pædagogiske arbejde er, at borgeren bliver en kompetent aktør i sit eget liv.

Move1 fokuserer på at skabe, fastholde og kvalificere borgerens kontakt til omverdenen samt give støtte til forandringer ud fra den enkeltes ønsker og behov.

Konkret støtter vi borgeren med at få struktur på hverdagen, forbedre kostvaner, hygiejne, osv. Vi tilbyder desuden praktisk støtte til bl.a. oprydning, åbning af post, overblik over økonomien, deltagelse i møder, social træning, brug af eget netværk m.m.

 

Vores udgangspunkt er at skabe en nytterelation til borgeren. Det vil sige en relation, der støtter borgeren i at skabe egne erfaringer. Move1 støtter ved at gøre tingene med borgeren i stedet for for borgeren.

Relationen bygger på ærlighed og forudsigelighed, og vi står til rådighed, når personen har brug for støtte – hele døgnet, året rundt.

Har du brug for personlig vejledning?

Ring til mig og lad os tage en snak om hvordan Move1 kan hjælpe dig og din familie.

Mia Lunde Socialkonsulent og faglig leder

84 56 89 60mlu@move1.com