Netværksgruppe forældre med anbragte børn

Netværksgruppe hver måned

 

Er dit barn anbragt, og har du brug for at tale med andre i samme situation? Ønsker du et netværk? I Move1 tilbyder vi, at forældre kan deltage i en netværksgruppe for forældre til anbragte børn

Som deltagende forælder får du:

  • Mulighed for at udbygge dit netværk og blive en del af et fællesskab med forældre i samme situation.
  • Inspiration fra andre forældres erfaringer.
  • Redskaber til, hvordan du ser, hører, forstår og guider dit barn til robusthed og livskraft. Det er nødvendigt for, at de kan klare fremtiden godt.
  • Mulighed for at blive klogere på dig selv og de relationer du indgår i.
  • Mulighed for at lytte til oplæg fra fagpersoner fx institutionsleder, plejefamilier, sagsbehandler, familievejleder o.l.
  • Mulighed for at være tilknyttet en lukket Facebookgruppe.

Praktisk information
Den første tirsdag i hver måned i tidsrummet fra kl. 18.30–20.30 mødes netværksgruppen i Move1-Huset i Ballerup.
I disse rolige omgivelser kan forældre dele deres fælles oplevelser, succeser og bekymringer i forbindelse med deres barns anbringelse.

Prisen er 275 kr. pr. måned og dækker lokaleudgifter, materialer, konsulentløn, te, kaffe og frugt. (betales halvårligt 1.650 kr.)

Ønsker du mere information eller støtte til at ansøge om betaling hos din socialrådgiver, kan du ringe til os på telefon 41 18 10 30 eller skrive en mail til info@move1-konsulent.dk

 

 Læs mere om vores netværksgruppe for forældre her

Har I brug for professionel sparring?

Ring til mig og lad os tage en snak om, hvilke løsninger Move1 kan tilbyde jer.