Det altid tillidsfulde samarbejde med Move1 har haft afgørende betydning for flere af familierne i afdelingen. Move1 formår at rykke akut på sagerne med et sublimt højt fagligt niveau, hvor relationsarbejdet er i højsædet, og familierne føler de er i trygge hænder

Socialrådgiver og samarbejdspartner

Kompenserende familievejledning

Som en del af en tidlig indsats tilbyder Move1 kompenserende familievejledning.
Indsatsen er fleksibel og kan løbende sammensættes og justeres efter de behov, som familien har og ud fra den udvikling, der sker i familien.

Vores fokus i samarbejdet er, at:
• identificere og styrke forældreevner og ressourcer
• kortlægge og inddrage familienetværk
• styrke forældrenes samarbejde med øvrige fagpersoner omkring børnene – fx børnehave og skole.

Move1’s kompenserende familievejledning foregår i familiens eget hjem eller der, hvor familien opholder sig.

Familievejledningen tilpasses familiens konkrete behov

Kompenserende familievejledning tidlig indsats LØFTAfhængigt af familiens behov aftaler Move1 med familiens socialrådgiver, hvordan indsatsen skal sammensættes, og om den fx skal bestå af samspilsobservationer med guidning og vejledning, eller om der skal afholdes strukturerede familiesamtaler med udgangspunkt i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT)
Indsatsen kan selvfølgelig også bestå af en kombination af samspilsobservationer og forældresamtaler, ligesom vi også udfører fælles familiesamtaler og børnesamtaler. Derudover yder vi praktisk støtte til fx forståelse af breve fra skole og kommune og tilmelding til fritidsaktiviteter.

Udover familievejledning i eget hjem, tilbydes familien telefonrådgivning døgnet rundt.
Sideløbende med familievejledningen i hjemmet modtager socialrådgiver en skriftlig orientering hver 6.-8. uge. På den måde sikrer vi, at både familien og socialrådgiver kan følge med i den udvikling, der sker i hjemmet.

De skriftlige orienteringer kan benyttes direkte i en evt. § 50-undersøgelse og giver også socialrådgiveren forudsætningerne for løbende at kunne regulere indsatsen i familien.

Vi bruger LØFT i samarbejdet med familierne

I Move1 benytter vi systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT) i familievejledningen. Det gør, at vi har fokus på ressourcer og det, der allerede fungerer i en familie, så vi kan støtte forældrene til at identificere, styrke og udvikle deres forældrekompetencer.

Del siden:
Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Del på print