Motivationsskema
Motivationsskemaet er for børn, voksne og familier, der ønsker at gøre det til en sjov og motivationsbåret aktivitet at udføre forskellige praktiske opgaver eller tilegne sig nye færdigheder.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad det er for færdigheder eller praktiske opgaver, som man kan øve sig på og blive bedre til. Barnet kan sammen med sine forældre i fællesskab udfylde skemaet med de opgaver og/eller færdigheder, som der skal øves.
Skemaet udfyldes i takt med, at en bestemt færdighed øves eller en praktisk opgave udføres – det kan fx være at huske tandbørstningen selv, dække bordet inden aftensmad, gå til motion eller gøre rent.
Hæng skemaet op, så hele familien kan følge den proces og udvikling, som barnet gennemgår. Dette så alle familiemedlemmer deler fælles begejstring over den udvikling, der sker.

FAKTA OM SKEMAET
1 A4
Idé og udvikling: Socialkonsulenterne i Move1
Skemaet er gratis og kan downloades til fri afbenyttelse.