Ifølge §29 i Barnets lov har alle forældre til børn og unge ret til gratis familieorienteret rådgivning, som tilbydes gennem kommunen. Denne rådgivning er tilgængelig for at hjælpe med at løse vanskeligheder i familien, fx situationer som involverer sammenbragte familier eller børn med særlige behov.
I Move1 tilbyder vi et forældresparringsforløb, der forhindrer, at udfordringerne i familielivet eskalerer. Forløbet varetages af Move1’s erfarne socialkonsulenter, der gennem systemisk løsningsfokuseret samtaleterapi og vejledning guider familien hen mod deres ønskede fremtid.
Hvad indebærer et forældresparringsforløb?
Et forældresparringsforløb består af løsningsfokuserede samtaler, hvor udgangspunktet er forældrenes bekymringer og deres håb for fremtiden – både for dem selv og deres familie.
Formålet er at støtte forældrene i at skabe positive forandringer i hjemmet, som sikrer børnenes trivsel og mindsker de udfordringer, der har ført til forløbet. Resultatet er et stabilt og udviklende miljø for hele familien.
Vi skræddersyr altid forløbet til den enkelte families behov. Et typisk forløb består af 8 samtaler fordelt over 3-6 måneder. Derudover tilbyder vi:
Amalie og Niclas har deltaget i et forældresparringsforløb hos Move1. Se deres historie i videoen her.
Er du socialrådgiver, så ring eller send en mail, og så kan vi aftale et tidspunkt for en snak om at sammensætte en indsats, der passer til den konkrete families behov og sikrer barnets velfærd.
I Move1 tilbyder vi skræddersyede familiesparringsforløb tilpasset din families behov. Tilbuddet kalder vi Familie i trivsel og er henvendt til private, der oplever udfordringer i familielivet.
Egedal Centret 85A,1, 3660 Stenløse
© Alle rettigheder forbeholdes – Move1 – Persondata- og cookiepolitik