Den kloge mand giver ikke de rigtige svar.
Han stiller de rigtige spørgsmål.

Hvis man fokuserer på problemer,
bliver man ekspert i problemer.
Hvis man fokuserer på løsninger,
bliver man ekspert i løsninger.

Ledige stillinger

I Move1 søger vi løbende nye medarbejdere.

Her på siden kan du følge med i, hvad vi er på udkig efter lige nu. 

Du er selvfølgelig altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning til info@move1-konsulent.dk.

Hvem er vi?   
Move1 er en socialpædagogisk familievirksomhed, der har eksisteret siden 2005. Vi arbejder med tidlig- og forebyggende indsatser med fokus på at støtte familier med komplekse problemstillinger til nødvendige forandringer i deres familieliv for at sikre børnenes og familiens daglige trivsel og udvikling.  

Vi er en virksomhed med højt til loftet og et lige så højt ambitionsniveau.  

Vi er – hvad vi selv kalder – en 90% ledelsesløs virksomhed med et stærkt fællesskab, en høj faglighed og en høj grad af tillid til hinanden. Det betyder, at du som medarbejder har stor indflydelse på dit eget daglige arbejde og virksomheden som helhed.  

Vi arbejder primært i familiernes eget hjem, og oftest når familien er samlet, for at kunne støtte, guide, vejlede og anvise dem i nuet. Det betyder, at du nogle dage møder tidligt og har tidligt fri, mens du andre dage møder sent og har sent fri. Det kræver, at du er en person, der ser muligheder i at have fri, når andre er på job.   

Move1’s arbejde tager udgangspunkt i den systemisk løsningsfokuserede tilgang, som støtter mennesker i at blive aktør i eget liv.  Din rolle som socialkonsulent indebærer bl.a. at støtte, guide og anvise forældre på deres vej mod at udvikle deres forældreevner og derved sikre barnets sikkerhed og trivsel i eget hjem.   

Vi har base i Ballerup, hvor vi har en villa (Move1-Huset). Den primære arbejdstid foregår i private hjem hos borgeren/familien, som oftest bor i Region Hovedstaden eller region Sjælland.    

Hvem er du?   

  • Du har en socialfaglig baggrund (som fx socialrådgiver, lærer eller pædagog).  
  • Du må gerne have erfaring med Solution Focused Brief Therapy, men det er intet krav (der vil løbende være oplæring).  
  • Du er fleksibel og har lyst til selv at planlægge din arbejdstid.   
  • Du er en ildsjæl, når det kommer til socialfagligt arbejde. Dvs. en person, der udviser brændende entusiasme for at støtte mennesker i udsatte positioner til det første skridt mod forandring.  
  • Du tror på, at borgeren er ekspert i eget liv.  
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt.  
  • Du skal være i stand til at dokumentere dit arbejde skriftligt og kunne anvende Office-pakken i dit arbejde.  
  • Du skal kunne forstå og tale hverdags engelsk.  
  • Du skal have kørekort og egen bil og være villig til at bruge egen bil i jobbet.  
 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og ligger i tidsrummet 7-22, alle ugens dage, hele året rundt. Som udgangspunkt foregår arbejdet i familiernes hjem, og når børnene er hjemme fra daginstitution og skole. Du skal forvente at arbejde 2-3 hverdagsaftner (kl. 13 – 21) om ugen, samt have weekendarbejde ca. 1 dag hver anden weekend. Det forventes, at du har opbakning fra dit bagland vedr. mødetiden.  

Som ny medarbejder i Move1 kommer du til at indgå i et personligt oplæringsforløb, som strækker sig i over et år. Herunder løbende undervisning i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi (populært kaldet LØFT på dansk).  

Ansættelsen er med opstart d. 01.02.2023, eller hurtigst muligt.  

Hvis du er den, vi mangler, så send os en ansøgning, hvor du beskriver dine bedste håb for din eventuelle ansættelse i Move1. Derudover skal du vedhæfte en kort video-præsentation sammen med din ansøgning. Videoen skal have en varighed på maks. 2 minutter.   

Vi modtager ansøgninger løbende, så er jobbet noget for dig – så send din ansøgning afsted nu. Alle ansøgninger og videoer skal sendes på mail til info@move1-konsulent.dk 

Der bliver holdt 2 ansættelsessamtaler for relevante kandidater.   

Kendskabsmøde 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores daglige leder, Jannie Lund-Nielsen på tlf. 21 70 61 07    

 

Move1 søger altid timelønnede socialkonsulenter til vores dedikerede team, der samarbejder med familier med komplekse problemstillinger. 

Move1 søger timelønnede medarbejdere til stillingen som løsningsfokuseret socialkonsulent. Stillingens timeantal er 5-8 timer om ugen i tidsrummet kl. 06.30-08.00 og kl. 18.00-22.00 på hverdage og i tidsrummet kl. 07.00-22.00 i weekender. Som timelønnet socialkonsulent skal du som minimum have mulighed for at arbejde hver anden weekend og en hverdagsaften om ugen.  

Hvem er Move1?
Move1 samarbejder med sjællandske kommuner om socialt udsatte og sårbare familier, der skal støttes i forandringsprocesser. Din rolle som socialkonsulent indebærer bl.a. at støtte, guide og anvise forældre i private hjem på deres vej mod at blive de bedst mulige forældre for deres børn. Derudover skal du løbende facilitere familie- og børnesamtaler, udarbejde sikkerhedsplaner og deltage i netværksmøder. Move1’s arbejde tager altid udgangspunkt i den løsningsfokuserede tilgang, der støtter mennesker i at blive aktører i eget liv.   

Move1 har base i Ballerup, hvor vi både har en villa (Move1-Huset) og kontorlokaler. Din primære arbejdstid ligger hjemme hos borgeren/familien, som oftest bor i region Hovedstaden eller region Sjælland.   

Det er vi på udkig efter: 
Vi søger fleksible, engagerede og robuste ildsjæle til at samarbejde med udsatte børn og familier, der skal støttes i forandringsprocesser. Stillingen er med ansættelse snarest muligt. 

Vi forventer, at du: 

  • har en socialfaglig baggrund (som fx socialrådgiver, lærer eller pædagog). 
  • har en relevant faglig uddannelse. 
  • er fleksibel. 
  • har forståelse for og tillid til, at mennesker kan forandre sig. 
  • har lyst til at udvikle dig fagligt. 
  • kan dokumentere dit socialpædagogiske arbejde skriftligt. 
  • kan arbejde selvstændigt, men stadigvæk have holdånd. 
  • kan forstå og tale engelsk. 
  • har kørekort og egen bil. 


Du må gerne have erfaring med den løsningsfokuserede tilgang, men det er intet krav. 
Medarbejdere i Move1 får løbende undervisning i tilgangen. 

Det praktiske:
For at komme i betragtning til stillingen som timelønnet socialkonsulent hos Move1, skal du sende en ansøgning og en kort videopræsentation (maks. 3 minutters varighed) til os. I ansøgningen og i videoen skal du beskrive dine bedste håb for din rolle og mulige ansættelse i Move1. 

Ansøgningen og videoen skal sendes til info@move1-konsulent.dk

Læs mere om Move1 på www.move1-huset.dk og www.move1-konsulent.dk 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores daglige leder, Jannie Lund-Nielsen på tlf. 21 70 61 07. 

Kørekort:
B, A10

Del siden: