Min samværskonsulent gjorde rigtigt meget for at støtte mig under de her samvær (...) Hun var kæden der fik det hele til at køre sammen. Hun fungerede ligesom min tale til de voksne.
Jacqueline, tidligere anbragt barn
Samvær
I Move1 har vi solid erfaring med at fungere som samværskonsulenter, når et barn er anbragt uden for hjemmet og skal have samvær med sin biologiske familie.
Samvær på barnets præmisser
Det gode samvær stiller store krav til planlægning og udførsel, og Move1 tilbyder at tilrettelægge og koordinere samvær i samarbejde med socialrådgivere og kommune. Med udgangspunkt i barnets behov og forældrenes ressourcer skaber vi en ramme, der er acceptabel for alle implicerede, og som sikrer tryghed og genkendelighed for barnet.
Vi varetager både støttede og overvågede samvær i kortere tidsrum eller fx over en weekend.